Nervøsitet er en normal ting, hvis man står foran en presset eller en uvant situation. Måske kender du følelsen fra en eksamen.
Nogen er gode til at tackle situationen mens andre har sværere ved at holde nerverne i ro.
Hos nogen kan nervøsiteten udløse en angst, der i værste tilfælde kan ødelægge dine præstationer. Når man lider af eksamensangst/præstationsangst, så gemmer der sig altid noget andet bag.
Foråret er tiden, hvor vigtige eksamener står for døren. Sommerfuglene slippes ud og skal hjælpe dig med at få dine præstationer helt i top. Det er selvfølgelig sommerfuglene i maven, der her er tale om. Hos de fleste hjælper lidt sommerfugle i maven til ekstra energi og gode præstationer. Det sker dog, at sommerfuglene tager styringen og bliver til angst. Det er derfor en god ide at træne mentalt til eksamen. Det kan du blandt andet gøre ved at øve visualisering. Det betyder at du forestiller dig eksamenssituationen, inden du går til eksamen.
Gode råd og positive tanker har god indflydelse på din krop, og dårlige tanker har dårlig indflydelse på din krop.
Her er en lille øvelse, så du kan mærke, hvordan det virker:
Lav KUN øvelsen sammen med en anden person, og udfør den en af gangen.
Stil dig op ad en væg, med ryggen til væggen og hold ca. 10 cm afstand til væggen. Luk så dine øjne og forstil dig, at der lige bagved dig er en seng. En dejlig blød seng. Forstil dig så, at du falder stille og roligt baglæns og ned i sengen. Mærk så, hvad der sker med din krop.
Den begynder måske at vippe frem og tilbage, eller måske rammer du væggen, fordi du føler, at du falder baglæns. Nu ved du, at en hver tanke har indflydelse på din krop og dine muskler. Så derfor er det rigtig vigtigt at tænke positivt.
Forstil dig, eksamenssituationen inden du skal til eksamen og tænk på en masse positive ting.
Udskift negative tanker med positive og realistiske tanker:
Når du tænker de positive tanker, så begynder din hjerne at huske dem i din underbevidsthed. Det vil sige, at det bliver husket uden at du egentlig lægger mærke til det.
Men når du kommer til eksamen, så kommer det automatisk frem, fordi du har trænet det hjemmefra.
Hvis du kommer i en situation, hvor du pludselig føler dig angst eller ubehageligt tilpas, så spørg dig selv, hvor er mit fokus, hvad skal jeg koncentrere mig om? Vil du være angst eller vil du have kontrol over din eksamen?
Vælg at du vil have kontrol. Hvis du er nervøs, så sig det til din lærer. Bare det at få det at fortælle det kan nogle gange dæmpe nervøsiteten. Læreren vi typisk gøre alt for at hjælpe dig, og hvis der er noget, der kan hjælpe dig, så sig det. Det kan være en god ide at bede om et glas vand, en lille pause eller om at få spørgsmålet gentaget.
En anden god ting er at fremføre det du har læst for en anden person, inden du skal op til eksamen. Så kan du se om der opstår situationer hvor du bliver nervøs eller går i stå. Hvis det er tilfældet, skal du vende tilbage til de positive tanker.
Når du tænker negativt, har du fokus på alt andet end DIN eksamen, så tænk positivt og drej hurtigt dit fokus tilbage til DIN eksamen.
Det er vigtigt også at få tankerne på noget andet end eksamen. Når du har forberedt dig godt, så forlad bøgerne og lav noget sjovt. Motion gør at du brænder stresshormonerne af, du bliver mere rolig og får lettere ved at sove.
Husk at gode tanker giver gode resultater.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Matthias Hahn
Skrevet af en af vores dygtige coaches:
Udgivet af...