Hvor henter du din dosis anerkendelse?

Hvor henter du din dosis anerkendelse?

Det er et grundlæggende menneskeligt behov at få anerkendelse. Og muligvis den stærkeste drivkraft og motivator for de fleste mennesker. Vi vil gerne ses og vi vil gerne have ros. Vi er født med det behov, og det hænger ofte ved os videre i livet, uanset alder, køn og livssituation i øvrigt.

Problemet med anerkendelse er, at den først rigtigt ”virker”, når vi får den udefra – altså fra mennesker omkring os. Dels fra de nære forbindelser – familie, venner, kolleger, naboer etc., dels fra de mere etablerede instanser, såsom film-, teater-, bog- og musikanmeldere, bare for at nævne nogle eksempler.

Vi kan selvfølgelig også sagtens give os selv et klap på skulderen, og jeg tror egentlig, at mange af os efterhånden er ved at lære det, heldigvis, men ingen tvivl – det bedste er nu engang ros udefra. Så bliver vi glade og bekræftede i, at det, vi gør er ok, godt, fantastisk eller måske endda superfantastisk.

Og hvad så? Jo, sagen er, at eftersom vi – meget firkantet sagt – helst skal have vores behov for anerkendelse dækket, kommer vi meget let til at indrette vores tilværelse på den måde, at vi rent faktisk er næsten sikre på, at vi kan indkassere den efterstræbte anerkendelse i en eller anden udstrækning.

Vores valg og handlinger er groft sagt meget ofte præget af en (ubevidst) evaluering af, hvad der vil give anerkendelse på kontoen.

Hvis du har lyst, så prøv at tænke over, hvad du ville kaste dig over, hvis du så helt og fuldkommen bort fra dine omgivelsers holdninger og meninger? Er der nogen af dine drømme, der kunne komme frem i lyset, hvis du var 100% ligeglad med, om du ville få anerkendelse?

Da jeg sidst evaluerede mine værdier, kunne jeg se, at anerkendelse lå ret højt på listen over de ting, der havde styret mit hidtidige liv. Det var absolut ikke bevidst. Mønsteret var bare sådan, helt klart. Da jeg først var blevet bevidst om det, kunne jeg se det i så mange handlinger, jeg foretog. Pludselig kunne jeg se, at det var et fængsel – mit råderum var meget begrænset. Jeg besluttede derfor, at NU ville jeg gøre hvad f….. jeg havde lyst til – om det så ville medføre anerkendelse eller ej. Ud af de trygge, forudsigelige, genkendelige, kedelige(?) og frem for alt snævre rammer.

Det er nok en af de vigtigste beslutninger, jeg har truffet i mit liv. Og den har ændret mit liv. På den fede måde. Der er sat turbo på udvikling og udfoldelse i det hele taget. Det har givet energi, lyst, kreativitet, optimisme, glæde og en kolossal tilfredsstillelse.

Jamen har jeg ikke brug for anerkendelse mere, vil du måske spørge. Jo, måske nok, men jeg får det rent faktisk også – ikke nødvendigvis derfra, hvor den plejer at komme, men fra andre og nogen gange uventede kanter. Og jo, jeg vil gerne have anerkendelse, men nu skal det være på mine betingelser og for de handlinger jeg beslutter.