Jeg har efterhånden vænnet mig til at jeg selv falder i et hul hvor jeg tror på min indre negative dialog - i kort tid. Jeg kommer helskindet ud af de negative spiraler fordi jeg opdager at jeg er i den. Jeg VED at det ikke er sandheden om mig.
Jeg holdte foredrag i går. Og igen deltog en af de her ansvarsfulde, smukke overskudsmødre der endda havde afsat meget af lørdagen til at spinne på det lokale fitnesscenters årlige udendørs spinning event. Kort sagt en kvinde med overskud til hverdagen og sig selv og motionen.
Alligevel sagde hun : ”Jeg synes jo egentlig jeg er meget god til at se det positive, men selvom jeg er det seks dage i ugen, så fokuserer jeg alligevel tit på den ene dag hvor det ikke gik så godt.”
Kender du det? Det tror jeg. I hvert fald ser jeg det igen og igen. Det er nemlig en af selvsabotagen selv-opholdelses-måder. At vi bilder os selv ind at vi faktisk er ret gode til at være positive, alt imens vi samtidig bruger de gode dage til at ærges over de dårligere dage, og tænke at jeg skal bare lige tage mig lidt mere sammen. Så engang bliver jeg sikkert god nok...
Faktisk ser jeg det så tit, at jeg VED det er et tegn på at selvsabotagen fylder rigtig meget mere end man kan se umiddelbart. Ofte fylder den mere end vi har lyst til at indrømme.
Jo oftere vi ryger i det hul hvor vi TROR PÅ DEN, jo mere styrer selvsabotagen dig og dit liv.
At opdage hvad der sker i mig – er DET ALLERVIGTIGSTE SKRIDT TIL AT STOPPE SELVSABOTAGEN.
Vi kan ikke slukke for den indre negative dialog, men vi kan SAGTENS lære ikke at tro på den. Du bliver bare nødt til at turde se hvor den er, og hvor den styrer det du gør eller lader være at gøre.
Det er faktisk ret enkelt:
Hvordan ville din hverdag se ud, hvis du ikke var så hård ved dig selv?
Skrevet af en af vores dygtige coaches:
Udgivet af...