Coach.dk

Coach.dk

Heading empty

Body empty

Få klarhed efter ferien - dette skal du gøre.

Læs med her om hvorfor det kan være så vigtigt at lave en form for evaluering af din ferie.

Den der sommerferie… Der er så meget fokus på den og for nogle bliver det ikke helt som forventet. Jeg møder mange der allerede har glemt lid t at det var ferie eller som ikke føler de har holdt ferie. Eller nogle der have kæmpe forventninger der ikke blev til noget. Lidt lige som vi kunne have til nytårsaften da vi var unge – kan du huske det?

Det kan jo skyldes mange ting hvis vi ikke føler at vores ferie blev helt så god som vi håbede. En af dem er den kontrast der kan være mellem ferie og hverdag. For her på bagsiden af sommerferien, sidder du måske tilbage med følelsen af at den der ferie ikke helt var som håbet og forventet. At der var noget som manglede, eller noget der var der en lille smule og allerede er lidt væk igen. Der er naturligt forskel mellem ferien og din hverdag. Men måske er forskellen for stor…. Hvis din hverdag ser væsentlig anderledes ud end dit håb om ferie, så vil det nok blive ret svært at opfylde. For mig er ferie eksempelvis masser af nærvær og så lidt brug af skærme som overhovedet muligt. Ud over at det kræver at de andre i familien også er med på den og kender mine ønsker, er det også en indsats der skal gøres, hvis de skærme fylder meget i hverdagen. Så er kontrasten for stor og overgangen vil tage noget tid. Måske mere tid end ferien er lang.

Så det vi ønsker os i vores ferie (fordi vi synes det er dejligt) skal ret sandsynligt have mere plads, fokus og opmærksomhed i hverdagen. Selvfølgelig må der gerne være forskel på en alm onsdag og så din sommerferie. Det er det i hvert fald for mig. For jeg elsker at mærke forskellen. Dog er der nok nogle ting, jeg vil blive bedre til at have og lave begge steder. Og de fleste af os kan jo nok ret hurtigt blive enige om at det er hverdag der er mest af, så lad os da absolut putte noget kvalitet end i den. At få talt ordentlig sammen for eksempel (og pænt til hinanden). Hvis du lige du sidder med en fornemmelse af at det er der ikke mulighed for i hverdagen, så vil jeg absolut standse op. For alles skyld. For din egen og ikke mindst dine børns. Vores børn kigger jo på os for at se hvordan man er voksen i dette liv. Derfor er det vi giver dem med af afgørende betydning for deres egen måde at tage ansvar og sig selv alvorligt senere i deres liv.

I min egen ferie mærkede jeg den velkendte fornemmelse af at gøre noget “lidt for meget for andre og lidt for lidt for mig selv”. Den er også genkendelig fra hverdagen og vil blive mit arbejdspunkt. Sammen med mange andre forældre ved jeg. Jeg ved vi er flere der har det tema.

Mit fokus her er den måde vi er sammen på og ikke så meget det vi laver. En uge ved swimmingpoolen eller at vandre i et fremmed land, bliver jo ikke bare en hverdags ting. Derfor handler det ikke kun om hvad vi laver, men hvordan vi er sammen om det. Sammen måde med andre, men faktisk også med os selv.

Når jeg møder nogle der har sagt alt for meget ja til ting de ikke rigtig havde lyst til, så føler de sig helt drænede og nærmest i underskud efter en ferie. Noget der kan være væsentligt hårdere end selve cykelferien (eller hvad man nu lavede i sin ferie). Det går ikke hvis du spørger mig. For så trækker du jo den træthed med ind i hverdagen. Her må vi stoppe op og se på hvilke områder hos os selv vi har lyst til at ændre, for at få det bedre. Også på ferier.

 

 

Skrevet af en af vores dygtige coaches:

Udgivet af...

Coach.dk

« Tilbage
Tilbage til hovedoversigten

Coach.dk

MIS