Coach.dk

Coach.dk

Heading empty

Body empty

Når DU som leder kan se, din sommerferie lige rundt om hjørnet..

Det ER hårdt arbejde at være chefen. Ansvaret for dine medarbejderes handlinger er i sidste ende dit. Du skal have overblikket. Du skal motivere og støtte dine medarbejdere.Du skal være følsom, du skal være stærk, du skal være retfærdig og mild, men streng og tydelig. Der er prestige (og nogle gange ekstra penge) i at være chef, men ansvaret kan være tungt at bære. Måske ikke hele tiden, men indimellem.

Når du nu sidder her og tænker på den sommerferie og har gjort det tydeligt for dig selv, hvad du føler; hvad vil du så gøre ved det? Det samme som du plejer - eller er det tid til at prøve noget andet? Nu skal du høre...

Livet er altså for kort til at bare fare derudaf, uden at du helt kan mærke dig selv. I vores samfund er sommerferien kendt for at være det tidspunkt, hvor vi gør status over vores liv. Både arbejdsliv og privatliv. Er jeg der hvor jeg ønsker at være? Er vi der, hvor vi ønsker at være? Jeg vil opfordre dig til at gå en tur i dag uden telefonen på lyd. Bare 20 minutter. Mærk efter og stil f.eks. disse spørgsmål til dig selv:

 

Hvad føles rigtigt? Husker jeg at nyde det?

Hvad er svært? Og hvordan kan det blive nemt?

Er der noget jeg kunne tænke mig at ændre? Og hvornår gør jeg det?

 

Vi kan allesammen blive bedre til at lytte efter, hvad vores krop fortæller os. Vores indre viden er en kæmpe visdom, og det er den, du med fordel kan lytte til først. Svarene er ikke nødvendigvis nogle der skaber store ændringer i dit liv. Men jo mere autentisk du lever - og jo mere autentisk du LEDER - jo mere glæde har du i din hverdag. Og det fantastiske er, at den glæde du vil føle over at være tro mod dig selv, vil smitte alt og alle i din nærhed. 

Forestil dig at gå på sommerferie med DEN følelse i stedet..

 

Jeg hepper på dig!

Isobel, Lysdinvej.

 

 

Skrevet af en af vores dygtige coaches:

Udgivet af...

Coach.dk

« Tilbage
Tilbage til hovedoversigten

Coach.dk

MIS